Anlæg af græsplæne
Mange går op i at have en pæn grøn græsplæne uden ukrudt. Der er flere måde at opnå dette på og der kræver lidt benarbejde at holde græsplænen pæn.
Hos Næsbjerg Havecenter kan vi hjælpe dig med anlæg af græsplæne, hvad enten det drejer sig om anlæg af ny græsplæne eller om du vil have foretaget en omlægning af en eksisterende.
Generelt om græs
Når man sår en græsplæne, bør man være opmærksom på at tage hensyn til visse forhold i jorden og temperaturen for at sikre optimal og sund spiring. Jorden må ikke være for kold og heller ikke for varm. Hvis den er det, vil græsfrøene ikke spire ordentligt. Derudover må jorden heller ikke være for tør, som den ofte er i de varmere måneder og ved tilfælde af tørke må man vande, hvilket skal ske med en fin forstøvning indtil tørken er ovre.
Den optimale jordtemperatur er over 20-25 grader, og som tommelfingerregel må jorden ikke være under 10 grader eller over 30 grader. Optimal periode for såning af ny græsplæne er fra august-september, men man kan også sagtens få succes med sin græs såning i april-maj.
En ny sået græsplæne kan først forventes at være slidstærk efter en hel vækstsæson.
Rullegræs har bedst af at blive lagt i foråret, det sene efterår eller i vinterperioden. Når temperaturen er over 0 grader er der rodudvikling i rullegræsset. Det er først ved temperatur over 10 grader græsset gror.
Pris på en ny græsplæne eller omlægning af en eksisterende
Det er meget forskelligt, hvad prisen på en ny græsplæne eller omlægning af en eksisterende græsplæne er. Det er mange faktorer der spiller ind og er afgørende for prisen. Det kan være om der skal køres mere jord ind for at regulere plænen eller eventuelle lavninger heri. Skal der køres med større maskiner i forbindelse med en omlægning af haven skal der arbejdes mere med jorden for at den bliver klar til græs igen. Hos Næsbjerg Havecenter er vi altid klar på at give et uforpligtende tilbud, så gerne og hør nærmere.
Mos i plænen
Døjer du med mos i din græsplæne og syntes du ikke at der skal en helt ny græsplæne til, så er der råd at hente. Vi kan hjælpe dig med at mosfjern og efterså, så græsset igen kan få luft og kraft til at gro og dermed overvinde moset.
Mos i græs er et symptom på græs der trives dårligt. Dette ses hyppigst på fugtige og skyggefulde steder. Generelt forebygges mos dannelse bedst ved at holde en velplejet plæne, hvor græsset trives optimalt. Dvs. gødskning og regelmæssige klipninger, hvor græsset ikke klippes for kort (dette svækker græsset). Årlige vertikalskæringer eller plæneluftninger kan desuden forbedre græssets vækstbetingelser og begrænse mos dannelsen.
Luft til plænen
En anden måde at få græsset til at gro og få nye kræfter kan være ved at vertikalskære hele græsplænen. Det er en maskine som skære græsrødderne over og faktisk beskære græsplænen. På den måde danner græsrødderne nye rødder og bliver kraftigere.
Man kan med fordel efterså for at ’plante’ flere græsfrø og hurtigere få græsplænen pæn igen.
Omlægning/ny græsplæne
Hvis græsplænen er helt håbløs er den bedste og nemmeste løsning af omlægge hele plænen. Dette giver mulighed for at jævne plænen og gøre den flottere end den var før. Det samme gælder hvis haven skal omlægges så bliver det bedste resultat tit og ofte at lave helt ny græsplæne.
Fra græsfrøene er lagt i jorden går der, alt efter vejret, 14 dage før at de første spirer er synlige. Og derefter ydereliger 14 dage til at græsset kan klippes første gang. Det anbefales at den nye græsplæne ikke betrædes før græsset er ordentlig etableret.
Rullegræs
Rullegræs er en god løsning til hurtigt at skabe en grøn flade, men plænen bliver ikke brugbar meget før en sået græsplæne.
Rullegræs er en form for græstæppe, som bliver rullet ud over den klargjorte jord. Derefter vil græsrødderne begynde at spirer og græsset gro. For at få det optimale ud af din nye plæne skal der i varme og tørre perioder vandes og holdes fugtigt. Se mere under pleje af din nye græsplæne.